Fremtidens varme
Fredensborg Kommune ligger i den danske region, der vil opleve de største ændringer i antal hede- og varmebølgedage samt vækstsæsondøgn. I slutningen af dette århundrede vil Fredensborg Kommune opleve en stigning fra 3 til 12 årlige hedebølgedage og fra 12 til 40 årlige varmebølgedage og varigheden af vækstsæsonen vil stige fra 241 døgn til 331 døgn.
Nedbørsmønstret set over et år, kommer til at ændre sig, således at der kommer længere tørkeperioder og flere tørre dage om sommeren og efteråret, men den modsatte tendens ses i vinter og forår.
Der vil også opleves lavere gennemsnitsnedbør i sommerperioden. Dertil kommer en betydelig ændring, når det kommer til temperaturstigninger, hvor der vil opleves højere maksimumtemperaturer hele året, samt flere hede- og varmebølgehændelser. De højere temperaturer kan betyde at de tørre perioder, der optræder sammen med hede- eller varmebølgehændelser, kan føles mere ekstreme for forskellige sektorer og samfundsgrupper.
Kommunens sårbare og ældre, samt eventuelt børn i institutioner vil formodentlig udgøre de grupper der påvirkes mest især af stigningen i antallet af hedebølge og varmebølgedage, idet de til en vis grad har brug for hjælp til at søge skygge og få indtaget nok væske.
Længerevarende tørkeperioder og høje temperaturer giver også en øget risiko for brande fra f.eks. afbrænding af haveaffald, bål, ukrudtsbrændere osv.
Det er brandvæsnets beredskab, der har ansvar for at vurdere og lave udmeldinger omkring afbrændingsforbud, men kommunen kan bidrage med udbredelse af budskabet og information gennem de kanaler hvor der er kontakt med kommunens borgere
De stigende temperaturer og ændringer i nedbørsmønster kommer til at ændre forudsætningerne for landbruget. Der forventes en længere vækstsæson for dyrkning af fødevarer, og der vil i fremtiden kunne dyrkes nye typer af afgrøder, der trives under tørkeperioder og højere temperaturer.
Ændringerne kommer at indtræde gradvist over en længere periode, og selv om det ikke umiddelbart forventes at påvirke kommunens administration, har landbruget en større opgave i sigte med at omstillet til mere robuste afgrøder og dyrkningsformer, fx ved etablering af permakulturer og pløjefridyrkning.
Kommunens vandløb er også udsatte for udtørring i perioder med sparsom nedbør, som typisk sker i sommerhalvåret. Vandløbene bliver i høj grad fodret af nedbør, der falder på vandløbsnære arealer, fra regnvandsudledninger og fra de terrænnære grundvandsmagasiner. Vi ser allerede i dag betydelig udtørring i f.eks. Donse Å om sommeren, når regnen udebliver i længere perioder.
Tørre somre kan medføre sommerudtørring af nogle vandløb, og den højere temperatur og lavere vandføring, kan give lavere iltindhold og problemer for vandløbenes rentvandsdyr.
Samtidig åbner klimaforandringerne op for, at nyindvandrede varmekrævende arter kan brede sig. Hvis vi sikrer gode miljøforhold i vandløbene, kan vi opnå endnu mere artsrige vandløb i fremtiden.
Vådområder spiller en vigtig rolle for natur og biodiversitet, idet de udgør levesteder for mange arter lige fra insekter og smådyr til fugle og planter.
Lange perioder uden vand har stor betydning for kommunens vådområder i form af enge, moser og søer. Vådområderne har en kompleks hydrologi og er således både påvirket af vandstanden i de øvre grundvandsmagasiner, de hydrauliske forhold i de vandløb, der løber i vådområdet, hvor meget der er drænet og fordampning fra overfladen. Dette er alle faktorer, der bliver påvirket ved hedebølger og længerevarende tørkeperioder. Under den tørre sommer i 2018 skete der en markant udtørring af vådområderne, hvor konsekvenserne stadig ses i dag, idet vådområderne har svært ved at komme sig. Det ses bl.a. i moser, hvor en sænkning af vandspejlet ilter tørven, fører til en omsætning af organisk stof og frigørelse af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af tørvemosser og andre planter mod mere nærings- og tørkeelskende arter.
For at gøre vådområderne mere robuste for tørke og hede kan man arbejde målrettet at sløjfe pumpelag, genslynge vandløb, hæve vandløbsbunde og afbryde drænsystemer. Disse tiltag vil bidrage til at vandet holdes længere i vådområderne i perioder hvor regn er fraværende. Dermed vil udtørringen blive mindre, og konsekvenserne for plante- og dyreliv bliver reduceret.
Tørke og varme sætter også dyrelivet under pres. Søernes fiskebestand risikerer at dø i det varme og iltfattige vand. Med tidlig udtørring af lavvandede vandhuller mister insekter som guldsmedelarver, vårfluer og myggelarver deres levesteder, hvor de opholder sig før de får vinger. Det påvirker også fuglelivet, som lever af insekternes larver.
Tørkeeffekter i nature kan ses i flere år, det tager lang tid før dyre- og plantelivet er på samme niveau som før.
I Fredensborg Kommune regner vi ikke med, at drikkevandsforsyningen bliver påvirket som følge af et varmere klima i fremtiden.
Der findes en betydelig drikkevandsressource i de dybe sand- og kalkmagasiner i kommunen. Disse magasiner påvirkes kun minimalt under tørkeperioder, da de over store dele af kommunen er dækket af tykke lerlag med minimal vandgennemstrømning.
Mens grundvandsressourcen kun påvirkes i mindre grad i tørkeperioder, kan der opstå problemer i forhold til drikkevandsforsyningen, hvis massiv havevanding i tørkeperioderne resulterer i, at vandværkerne produktionsmæssigt ikke har den tilstrækkelige kapacitet. I de tilfælde kan både vandværker og kommunen forbyde havevanding.
